Sæsonguide
- sæson
Radisen menes at stamme fra Kina. I 1600-tallet kom den til Danmark, men blev først rigtig populær i 1800-tallet.
Den spiselige del er en opsvulmning af kimstænglen og er ikke en del af roden.
Den kan variere i størrelsen fra kuglerund til aflang, og i farven fra helt rød til rød/hvid.
I Danmark er det den rød/hvide variant, som er mest populær.
Radiser bør ikke være større end 1-2 cm i diameter, da smagen kan forringes, og de skal være faste og sprøde i kødet. Den skarpe smag skyldes tilstedeværelsen af sennepsolier.
Radise er ethylenfølsom.