Sæsonguide
- sæson
Ramsløg er en flerårig plante, der vokser vildt i fugtige løvskove. Det er en tidlig plante og allerede i februar vil man kunne se de første spæde blade komme op af jorden.
Alle dele af planten er spiselige, og den har en karakteristisk smag af hvidløg, men ikke så tung eller skarp. Oftest er det de unge, friske blade og blomster som anvendes.
Planten har et stort indhold af c-vitamin og indeholder også stoffer, som er med til at styrke immunforsvaret.
Du kan også købe frø til dyrkning af dine egne ramsløg.
Ramsløg kan nemt forveksles med liljekonval, men hvis man gnubber lidt på bladene vil ramsløg afgive en svag duft af hvidløg. Er du i tvivl, så skal du endelig lade planten stå.