Råvareguiden

Morkel, spiselig

Morkel er 10-20 cm høj med en rund okkerbrun til gråbrun hat, der er kamret som en bikage og fastvokset til stokken. Stokken er hvidlig til creme, let furet med en kornet overflade.

Spiselig Morkel vokser på muldjord i lerede eller kalkrige løvskove, parker, kirkegårde og haver fra slutningen af april til begyndelsen af juni alt efter vejret. Man finder den også tit i bevoksninger på fæstningsanlæg.

Forvekslingsmuligheder er bla. kegle-morkel, der har en kegleformet hat. Den er også spiselig.
På sandjord under nåletræer vokser en meget giftig dobbeltgænger (på trods af navnet): Spiselig Stenmorkel. Dens hat er hjerneagtigt snoet og ikke kamret.

Del artiklen: