Papaya

Papaya menes at stamme fra Mexico. Efter opdagelsen af Amerika blev papaya spredt til den øvrige verden af bla. de engelske, hollandske og portugisiske kolonister.
Der blev meget hurtigt etableret en dyrkning af papaya i Indien, og siden da har dyrkningen af papaya bredt sig til resten af Asien.
I dag foregår der dyrkning af papaya overalt i troperne med Brasilien, Indonesien, Mexico og Østen som de største producenter.Papaya er et stort melonagtigt bær der først er grønt – men ved modenhed bliver gulorange. Frugtkødets farve kan variere fra gul over til orange eller laksefarvet. En moden papaya har en meget blød konsistens og smagen er mild og let sødlig.
Inde i frugten er der et hulrum som er fyldt med en masse små gråsorte frø, der kan spises, men har en meget skarp smag.
Herhjemme er frugterne ikke meget større end en stor pære og de vejer som regel ikke mere end 4-500 gram. I troperne kan de blive op til 80 cm lange og veje op til 9 kilo.

Papaya indeholder et enzym, papain, som spalter proteiner og er derfor velegnet til mørning af kød, men kan ikke anvendes sammen med husblas. Sådanne enzymer findes også i bla. ananas og kiwi.

I troperne kaldes træet også for “medicintræet” og frugten for “sundhedsmelonen”, da den er rig på vitaminer og mineraler og har positive indvirkninger på helbredet.
Det menes at papaya kan kurere bla. halsbrand, dårlig mave og diaré.
Hvis frugten spises regelmæssigt har den en gavnlig virkning på kolesteroltallet, og den menes at kunne forebygge kræft, gigt og leversygdomme.