Sæsonguide
- sæson
Multen har en mørk ryg med blålige eller grønlige toner. Siderne er blanke og sølvskinnende og bugen er hvid. Den har store skæl og den har en tyk overlæbe, på størrelse med øjets diameter. Heraf navnet tyklæbet multe (den kaldes blot multe) og er den mest almindelig at finde i de skandinaviske farvande. Ryggens 2 finner er adskilte og den forreste består af 4 pigstråler.
Sydpå er multen en eftertragtet spisefisk og bliver mange steder også opdrættet i dambrug.
Multen lever i vinterhalvåret i det sydlige Europa og Nordafrika. I sommerhalvåret vandrer den nordpå op til det mellemste Norge og sydlige Island.
Multen lever primært af plantedele, alger og småfisk, som den samler op fra bunden og filtrerer fra med gællerne.
Den når en max længde på ca. 80 cm og en vægt på godt 5 kg. Selvom den ikke bliver så stor, er den alligevel i stand til at nå en alder på 25 år.
Når multen når en længde på ca 25-30 cm bliver den kønsmoden. Legen/gydningen foregår langs kysterne. Om vinteren i det varme klima i Sydeuropa og Nordafrika og efterhånden som klimaet og vandene bliver varmere, vandrer den nordpå og fortsætter med gydningen til sidst på sommeren, inden den vender næsen mod syd igen.
Multens æg og larver er pelagiske.
Fiskeart: Pelagisk stimefisk (Fisken lever i åbent vand og ikke på bunden eller ved kysterne.)
Ernæring: Halvfed fisk (2-8 g fedt pr. 100 g fisk)