Råvareguiden

Rødtunge

Kendetegn:

Rødtunge er et dyrere og finere alternativ til rødspætten. Rødtungens kød er fast og hvidt og har en anelse sødme i smagen.
Dens skind er glat og marmoreret og varierer i farven fra rødbrun til blodrød. På undersiden varierer den fra hvid til spættet og så mangler den gatpiggen.
Den har et lille hoved med en lille mund og let fremskudte læber.

Levested:

Rødtunge lever på 10-250 meters dybde på hård stenet bund eller en grusbund, i modsætning til andre fladfisk som lever på blødere bunde. Da den er den bedste fladfisk til at skifte farve og tilpasse sig bunden, behøver den ikke at grave sig ned.

Føde:

Munden er lille og dens foretrukne bytte er børsteorme, men den lever også af bla. tanglopper og muslinger

Størrelse:

Den kan blive 50-70 cm og veje op til 2,5 kg, men de bliver sjældent større end 40 cm og over 10 år. Mindste fangstmål på rødtunge er 26 cm.

Kønsmodning:

Den bliver kønsmoden i 3-6 års alderen. Hannen bliver først kønsmoden. Den gyder i 50-150 meters dybde hen over sommeren.

Fiskeart: Fladfisk (fiskene tilpasser sig omgivelserne og ynglen begynder deres liv som pelagiske fisk, indtil det ene øje begynder at vandre til den anden side og fisken søger ned til bunden og fortsætter livet der)

Ernæring: Mager fisk ( 0-2 g fedt pr. 100 g fisk)

Del artiklen: