Sæsonguide
- sæson
Sej eller mørksej som den er mere kendt som er i tæt familie med lyssejen. Det kan umiddelbart være svært at se forskel, men den er der.
Den har et kraftigt underbid og ingen eller næsten ingen skægtråd. Ryggen er næsten sort og har et svagt blåligt eller grønt skær. Sidelinjen er lys og lige og bugen er hvid. Kødet er lidt fastere end torskens og er let brunlig set i forhold til torskens hvide kød.
Mørksej lever i det nordlige Atlanten og et af de vigtigste fangstområder er Norges kyster. De lever omkring skibsvrag og ned til 250 meters dybde.
Krebsdyr, brislinger, sild og yngre artsfæller er blandt de dyr som sejen æder. Den har mange gællegitterstave i gællebuerne, som effektivt sier smådyr fra vandet.
Mørksejen har et mindste fangstmål på 40 cm. Den kan blive op til 130-160 cm lang og veje op til ca. 30 kg.
Sejen bliver kønsmoden når den er 5-10 år og gyder omkring 4 millioner æg i perioden februar til april. Gydningen sker i 100-200 meters dybde, vandet skal være saltholdigt og have en temperatur på 6-8 grader.
Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever nær bunden)
Ernæring: Mager fisk ( 0-2 g fedt pr. 100 g fisk)