Sæsonguide
- sæson
Gedde kan kendes på det store flade hoved med den brede mund fyldt med små spidse tænder. Kroppen er lang og ryg- og gatfinne placeret helt tilbage ved halefinnen. Kroppen kan være næsten ensfarvet og variere fra gul/grønne farver til brune eller grålig. Den er dog ofte dækket af gule pletter.
Gedden lever i ferskvand, men den kan også findes i brakvand. Den lever i søer og floder på hele den nordlige halvkugle.
Gedde er en altædende rovfisk. I starten lever ynglen af plankton og insekter. Efterhånden som de bliver større lever de af andre fisk, artsfæller, padder og ællinger.
Den jager normalt ved bagholdsangreb. Det er ikke fordi den ikke kan se, for den har et veludviklet sidelinjesystem, som gør at den kan jage i totalt mørke.
Mindstemål for gedden er 60 cm. Den er hurtigvoksende og kan sagtens vokse 15-20 cm over sommeren. Efter 4-6 år vejer de ca. 1 kg. Hunnerne vokser hurtigere end hannerne og bliver også større.
Gedden kan blive op til 150 cm, veje op til ca. 30 kg og blive ca 30 år.
Hunnerne er ca 3-5 år og og 40-55 cm når de bliver kønsmodne. Hannerne bliver kønsmodne lidt tidligere, når de er ca 2-3 år og 25-40 cm. De gyder i april måned på lavt vand. En hungedde har flere tusinde æg, ca. 15.000 pr kilo hun vejer.
Rognen gydes af flere omgange og æggene sætter sig fast på vandplanterne. Efter 2 uger klækkes æggene, men de små fisk sidder fast i yderligere to uger, indtil blommesækken er brugt op.
Fiskeart: Ferskvandsfisk (Gedden lever også i brakvand med en saltholdighed på under 12 promille)
Ernæring: Mager fisk ( 0-2 g fedt pr. 100 g fisk)