Sæsonguide
- sæson
Skallerne hos østers er kraftige og har en bladet struktur. Den ene skal er buet og dyb, den anden er mere flad og ligger som et låg på den anden. Farven kan variere fra grå til grøn. Den grønne farve ses hos østers som har levet på lavt vand.
En østers har en lukkemuskel (“stolen”), som er omgivet af maven og hjertet.
Perler fremkommer ved at et stykke organisk materiale, eks en muslingeskal, er kommet ind i østersen og for at beskytte det bløde kød mod dette fremmedlegeme begynder den at danne perlemor omkring det uønskede materiale.
Perlerne er yderst sjældne og er nærmest umulige at finde i naturen. Derfor produceres de i dag i store østersfarme, primært i Japan. Et stykke organisk materiale indføres i østersen og den producerer en perle under kontrollerede forhold.
De lever langs hele Europas vestkyst i ned til 20 meters dybde. I Danmark er Limfjorden et vigtigt fangstområde. Her lever de på 0,5- 8 meters dybde. De kølige vandtemperaturer i Limfjorden (i forhold til f.eks Frankrig) gør at de danske østers vokser langsommere, men de får til gengæld en mere speciel og fyldig smag. En smag som har lagt de danske Limfjordsøsters blandt verdens bedste og mest eftertragtede.
Østers lever af plankton, som filtreres fra det vand som passerer igennem den. Forurenet vand i dens leveområde kan medføre en ophobning af forurenet plankton i østersen.
Derfor undergår østers og vandmiljøet en streng kontrol og der tages prøver før de kan sælges videre til forbrugeren.
Private som fisker østers gør dette helt på eget ansvar. Og det anbefales at man ikke fisker i sommerhalvåret, for at minimere risikoen for at de indeholder giftig og forurenet plankton.
En østers kan blive op til 20 år gammel. En normal størrelse på østers er 8-10 cm i diameter og den vejer 60-150 gram. Den kan blive op til 15 cm i diameter og veje op til 700 gram.
Gode vækstbetingelser er afgørende for hurtigt den vokser og formerer sig.
Østers bliver kønsmodne når de er ca 1 år. De er tvekønnede og skifter køn afhængig af vandtemperaturen. Ved en gennemsnitstemperatur på 20 grader om sommeren er den hunkøn hvert 2. år. Ved lavere temperatur er den hunkøn hvert 4. år.
Den lægger op til 1 million æg som befrugtes inde i kappehulen.
Fiskeart: Skaldyr
Ernæring: Mager fisk ( 0-2 g fedt pr. 100 g fisk)