Sæsonguide
- sæson
Torsk er en grågrøn eller gråbrun fisk med en lang lys sidelinie. Farven kan variere alt efter levested, ved klippebund er de mere røde og brune og ved sandbund er de mere lysegrå.
Den har overbid, som gør at den nemmere kan tage fiskene op fra bunden og en skægtråd, som kan “smage” på bunden om der er noget spiseligt i nærheden. Kødet er hvidt og saftigt og sidder i store flager.
Torsken er en koldtvandsfisk og de største torsk foretrækker det dybe vand med temperaturer på 2-10 grader. Tættere på kysterne kan man finde de små torsk.
Den lever på den nordlige halvkugle og er delt op i seks store torskestammer: ved Nordsøen, ved Newfoundland, ved Grønland, ved Island, ved Østersøen og torsken ved Lofoten og Barentshavet.
Den er ikke en stimefisk, men samles hvor der er masser af føde eller når de skal gyde. De nordligste arter kan vandre op mod 1000 km for at gyde.
Torsken er en rovfisk og lever af bunddyr og småfisk. De ældre torsk lever også af hele krabber og artsfæller.
Mindste fangstmål for torsk er 35-40 cm. Fisk der fanges under dette mål skal sættes ud igen.
Torskens kønsmodning afhænger af dens levested. Dem der lever ved kysterne bliver tidligt kønsmodne, allerede ved ca 2 år.
De torsk med udbredte vandringsmønstre bliver sent kønsmodne, omkring 6-12 år. Den gyder om foråret og under gydningen svømmer hannen og hunnen sammen, så æg og sperm blandes, og allerede efter 2-4 uger – afhængig af temperatur – klækkes æggene.
Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever nær bunden)
Ernæring: Mager fisk ( 0-2 g fedt pr. 100 g fisk)