Råvareguiden

Multebær

Multebær vokser vildt i Scandinavien. De er gulorange i farven og minder meget om hindbær i formen. Bærene er meget saftige og smager karakteristisk og meget aromatisk.
Det er vigtigt at bærene ikke plukkes for tidligt, men at de er færdigmodnet inden høst, for at konsistens og smag bliver rigtig god.Friske multebær skal være rene og modne med en flot gulorange farve. Pletter med mug og råd må ikke forekomme. De må heller ikke være begyndt at gære.
Multebær indeholder en del benzoesyre, som gør at de er delvis selvkonserverende. De skal helst opbevares ved 0-2 grader ellers kan de begynde at gære.

Del artiklen: