Løg

Løg har været en del af madsortimentet i flere tusinde år. En egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. For dem var den et symbol på evigt liv. De mente, at hvis løg blev begravet med de døde, ville den kraftige lugt kunne bringe dem til live igen.
I Middelalderen var løg en så vigtig fødekilde, at man ofte brugte den til at betale husleje med, eller man gav dem væk som gave.
I 1493 havde Columbus løg med til Amerika.Løg er betegnelsen for de nederste tykke, opsvulmede dele af bladene, der udgår fra den stærkt forkortede løgstængel. De fleste løg har en papiragtig overflade, som dækker den saftige, kødfulde indre del.
Løg har en kraftig smag som forsvinder ved kogning og stegning. Den anvendes i madlavning over hele verden og findes i mange forskellige varianter.

De vigtigste løgvarianter er kepaløg (feks. sorterne zittauer (gule), rødløg og salatløg), skalotteløg og perleløg. Forårsløg er unge, grønne, porrelignende kepaløg.
Løg er ethylenfølsomme. Lagrede løg fås hele året.

Det er almindeligt kendt, at man begynder at græde når man skærer eller hakker løg.
Løgcellerne består af to sektioner, den ene indeholder enzymet alliinase, den anden af sulfider. Enzymet alliinase nedbryder sulfiden og danner en flygtig gas, som reagerer med vandet i øjnene og danner en syreforbindelse. Denne forbindelse generer nerverne i øjeæblet og tårekanalerne reagerer ved at danne væske for at fjerne iritationen. Vi begynder at græde.