Sæsonguide
- sæson
Hyld er en plante, hvorfra både blomster og de blåsorte stenfrugter (hyldebær) kan anvendes.
Hylden er en busk, som kan blive op til 8 meter høj. Den er almindelig i Danmark og er svær at slå ihjel. Den skyder let og kan overleve frostvejr om foråret. Desuden er fugle meget glade for bærrene og derfor spredes de nemt.
Fra hyldetræet anvendes kun blomster og modne frugter, da blade, bark og de grønne frugter indeholder blåsyre, som er en svag gift og giver en ubehagelig og skarp lugt.
Hylden blomstrer ved midsommer, de er hvide til let gullige og sidder sammen i store skærme.
Frugten modner i september og er små, sorte og kuglerunde bær og anvendes til saft og suppe.
Hylden er en gammel lægeplante, hvor afkog af blomster virkede feberstillende og hyldebærrene hjalp mod forkølelse og influenza. Hyldebærrene har et højt indhold af A- og C-vitamin.
Hvis man gnider hyldeblade mod huden, skulle det holde myg væk.