Sæsonguide
- sæson
Blomkål har været dyrket i vesten siden 1600-tallet og som kogt grøntsag har den været en af de mest almindelige. Den er i dag en af de mest populære grøntsager og bruges gerne af restauratører verden over. Med en mild og nøddeagtig smag når den ristes, er den er også blevet meget populær blandt vegetarer og LCHF.
Den spiselige del består af en mængde blomsterknopper, som sidder samlet i buketter omkring stokken. Et blomkålshoved er derfor en kraftig omdannet blomsterstand. De store blade dækker hovedet, så den ikke udsættes for sollys og dermed bevares den hvide farve.
Den hvide blomkål er den mest almindelige at finde i butikkerne, men i efteråret kan man også finde blomkål i andre farver. Disse varianter har en anelse anderledes smag og næringsværdi. F.eks. er den orange lidt sødere og indeholder mere beta-caroten. Den lilla med sin søde, nøddeagtige smag har et højt indhold af anthocyanin.
Romanesco er en blanding af broccoli og blomkål og har meget dekorative lysegrønne hoveder. Smagen er mild og en anelse sødere.
Denne grøntsag er rig på c-vitamin. 100 gr blomkål indeholder ca. 75 % af dit daglige referenceindtag. Det er det samme som appelsin.
Blomkålssuppe
Blomkålsgratin
Læs mere om mad og oplevelser i København på KBH.dk.